Sværhedsgrad: ★★★ (3 ud af 5)
Fremgangsmåde: Strikkes nedefra og op. Snoningsmønster i sværhedsgrad 2 af 5. Høj hals med slids og der samles masker op til ærmer i ærmegabene.
Pinde: Lang (80) cm og kort (40 cm) rundpind nr. 9
Strikkefasthed: 12 m i strukturstrik med 2 tråde på p nr. 9 = 10cm
Indeholder: Opskrift og garnforbrug.
En herlig, chunky bluse i enkel strukturstrik med snoninger på forstykket. Blusen har høj hals med slids og du kan sy en lynlås i og lave belægninger med p nr. 7, hvis du ønsker det. Snoningen på forstykket er lettere at strikke, end den ser ud til og den er en smuk kontrast til den dobbelte perlestrik. Der samles masker op i ærmegabet til ærmerne, som har en god vidde med poseeffekt nederst. Strikkes på store pinde med dobbelt tråd, hvilket gør den forholdsvis let og hurtig at strikke.
Design: Kristine Vikse, Garnius