Produkter
Skab noget smukt med multifarvet garn
Elsker du også at tilføje ekstra farve og spræl i dine strikke- eller hækleprojekter? Eller måske at strikke eller hækle noget, som du ikke ved hvordan, farvemæssigt, ender med at tage sig ud? Så kan det være, at farveskiftende garn er lige noget for dig. Multifarvet garn, eller garn med farveskift, giver dig mulighed for at skabe hækle- og strikkeprojekter, der skiller sig ud fra mængden, og giver dig en helt unik og speciel stil. Her på siden finder du flerfarvet garn i forskellige kvaliteter og i et hav af skønne farver.
Hvad er et garn med farveskift?
Et multifarvet garn kan være mange ting, og det kan være lavet af forskellige materialer. Men fælles for garn med farveskift er, at det er en type af garn, der indeholder mere end én farve. Det kan være et garn, hvor farverne er blandet sammen og skaber et mønster, eller det kan være et garn, der er opdelt i sektioner af forskellige farver.
Hvad enten du vil skabe en farverig regnbuetrøje, eller blot tilføje noget farvespil til dit strik, så vil multifarvet garn være det perfekte garn til at pifte projekter op og give dine kreationer liv og sjæl. Så vær ikke bange for at prøve noget nyt og udfordrende – giv garn med farveskift en chance.
Vælg forskellige typer af multifarvet garn eller garn med farveskift
Garn med farveskift er som sagt mange ting, og hvilken type af flerfarvet garn, du vælger, vil derfor også påvirke dit projekt. Noget multifarvet garn bliver nemlig stribet, andet tager sig ud som farverige ‘pletter’, en tredje type giver en nistret effekt i dit projekt
Garn med det klassiske farveskift
Når det kommer til multifarvet garn, så er der ingen tvivl om, at nogle af de mest almindelige garner er dem, hvor der bliver skiftet mellem farverne. Altså hvor én farve erstatter den næste. Og her findes der både garn med korte farveskift og garn med lange farveskift. Der findes også garn, som har en jævn overgang mellem farverne, garn der har små variationer i farven for at skabe illusionen af flere farver. Endeligt findes der også garn, som har ujævne overgange mellem farverne. Med andre ord findes der altså virkelig mange forskellige variationer. Tag for eksempel et kig på VERA og Poppis fra Gjestal Garn og Fabel fra DROPS.
Tweed-garn
Tweed-garn er en specifikt type uldgarn, som blandt andet er kendetegnet ved sin lidt rustikke tekstur og karakteristiske, farverige knopper, som altså også gør det til et multifarvet garn. Traditionelt blev tweed-garn brugt til at fremstille tweed-stoffer til tøj, især jakker og frakker. Hvis du strikker med tweed-garn, så får din kreationer en lidt børstet overflade og en rigtig fin tekstur. Knuderne i garnet giver også et utrolig smukt farveskift i forhold resten af trådfarven.
Hvis du vil strikke med tweed-garn, så kan vi blandt andet anbefale Alpaca Tweed fra Du Store Alpakka, Soft Tweed fra Drops og Alpaca Picasso Tweed fra Viking Garn.
Konfetti-garn
Garn med pletter, også kendt som konfetti-garn er en type af multifarvet garn, som er kendt for at have små prikker eller pletter, ofte i mange forskellige farver, i et ellers neutralt garn. De små stænk giver et meget subtilt og fint farvespil i dit projekt, og det er derfor heller ikke uden grund et rigtigt populært garn. Hvis du leder efter gode konfetti-garner, så kan du blandt andet se efter Jords Clothing-garn. Både Fusion og Fusion Light er lavet med konfetti-effekten i forskellige farver.
Hvad kan du strikke eller hækle af dit garn med farveskift?
Når det handler om at strikke med flerfarvet garn, er der mange spændende og kreative muligheder at gå på opdagelse i. Hverdagsstrik, uanset om det er varme trøjer, bløde tørklæder eller varme sokker, kan se fantastisk ud, når det strikkes med flerfarvet garn. Har du brug for inspiration til et godt projekt, hvor du kan bruge dit multifarvede garn? Så kommer der et par forslag her:
Hvis du vil have mere farvespil end ved en almindelig ensfarvet sweater, men samtidig ikke har lyst til at strikke en trøje i flerfarvet garn, så kan du eventuelt prøve at lave en trøje med striber. Her kan du for eksempel bruge dit multifarvede garn til at danne dine striber. Det giver et smukt farvespil og er samtidig en meget subtil måde at lege med farverne.
Køb garn med farveskift til gode priser her hos Garnius
Har du fundet ud af, at flerfarvet garn skal bruges til dit næste håndarbejde? Så er det her hos Garnius, du skal handle. For lige her kan du finde flerfarvet garn i et væld af farver og materialer. Og glem heller ikke at tjekke vores udvalg af strikkepinde, samt alt det andet tilbehør, du skal bruge til dit næste strikke- eller hækleprojekt, såsom knapper, nåle og maskemarkører.

























