Produkter
Strikkeopskrifter: Babytøj
Det lille liv vokser inde i maven, og månederne har aldrig føltes så lange, som de gør, mens du venter de ni måneder på, at den lille skabning endelig dukker op og forandrer dit liv for altid. Ak ja, ventetiden er lang. Både fordi du sandsynligvis glæder dig helt enormt meget til at møde din baby, men også fordi en graviditet kan være hård for både krop og sind. Især når du er længere henne i din graviditet, kræver din krop ro, og du har måske brug for at slappe mere af og have flere stillesiddende timer end normalt.
Hvorfor ikke benytte den lange ventetid på at strikke? Et lækkert babysvøb, et par små søde tøfler eller måske en farverig sweater? At strikke er en god og hyggelig måde at få slappet af på, og så har du jo også noget at tage dig til, mens du venter på at månederne langsomt går. Samtidig er det at strikke noget tøj eller tilbehør til sit kommende barn også en hyggelig måde at forberede sig mentalt på livet som forældre. For når du ser de små tøfler eller den bløde kyse, så er det ikke særlig svært at forestille sig, hvor dejlig din lille baby vil se ud i det hjemmestrikkede tøj.
Skal du strikke babytøj til dit kommende barn, barnebarn eller til en baby, du har kær? Hos Garnius sælger vi et stort udvalg af strikkeopskrifter til baby. Se det store udvalg her på siden.
Se fine strikkeopskrifter til baby
Leder du efter nemme, hurtige eller populære strikkeopskrifter til babyer? Lad dig inspirere af vores strikkeopskrifter her på siden, og kast dig ud i forskellige teknikker, mønstre og meget mere med babystrik og et par gode strikkepinde i din favn.
Vi har et væld af forskellige strikkeopskrifter til baby, som du frit kan give dig i kast med. Vælg blandt andet:
- Rompers
- Sweatre
- Cardigans
- Tøfler
- Babytæpper
- Bukser
- Heldragter
- Huer
- Og meget mere
Grib strikkepindene, og strik det hele i lækkert garn fra Garnius. Vores strikkeopskrifter sælges som forskellige strikkekits, hvor både opskrift og garn følger med. Hvis du allerede har det helt rigtige garn til at ligge hjemme i din strikkekurv, så kan du naturligvis også nøjes med at bestille strikkeopskriften. Mangler du et sæt nye strikkepinde, så kan du selvfølgelig også bestille det med sammen med dine baby-strikkeopskrifter. Klik det hele i din kurv, og glæd dig til at komme gang inden længe.
Leder du efter det perfekte garn til babystrik? Se vores kategori med babygarn. Særligt DROPS Baby Merino, DROPS Merino Extra Fine og andet garn i merino er populære garnvalg, fordi det er utrolig blødt og slet ikke kradser.
Giv en personlig barselsgave
Er du i tvivl om, hvad du skal give i barselsgave til et par nybagte forældre? En strikket og blød barselsgave er da en fantastisk idé! Hvis der er en lille guldklump på vej, så er der næsten ikke nogen bedre gave at give end en hjemmelavet gave. Strik for eksempel et stykke tøj i din ven eller venindes yndlingsfarve, giv en sød bamse eller noget helt tredje, der vil falde i gavemodtagerens smag.
En strikket barselsgave kan både gives lige inden baby fødes, eller den kan gives første gang, du møder barnet, Det kommer selvfølgelig an på, hvad du foretrækker.
Et godt tip er at give banderolen (den lille pap- eller papiremballage) fra garnnøglet med i din barselsgave. Foruden garnvægt, strikkefasthed, pindestørrelse og så videre, så er der nemlig beskrevet en vaskeanvisning på banderolen. Så hvis du vil være sikker på, at det fine, hjemmelavede babystrik ikke krymper eller filter, så er det altså en god idé at medbringe denne information til de nybagte forældre.
Strik babytøj eller find andre opskrifter hos Garnius
Hos Garnius mener vi, at strikketid er hyggetid. Når du sidder med garnet i hånden, indfinder der sig nemlig helt automatisk en indre ro. Når flowet kører og den ene masker erstatter den anden, så glemmer vi tid og sted. I stedet er der kun plads til fordybning med det du har i hænderne, nemlig dit baby-strikkeprojekt. Leder du efter andre opskrifter end dem til babyer mellem 0-2 år? Måske strikkeopskrifter til større børn, strik til mænd eller strikkeopskrifter til damer? Hos Garnius kan du finde det hele og mere til.
Har du spørgsmål? Du kan finde information om både åbningstider, betaling, levering og meget mere inde på denne side. Vi sidder klar til at modtage din henvendelse, hvis du har spørgsmål til os.