Find strikkeopskrifter til damer
Der er bare noget helt særligt ved at strikke. Følelsen af at skabe noget fra bunden med sine egne hænder. Den der stille stund, hvor alt du skal tænke på er dit garn, dine strikkepinde og opskriften foran dig. Så find tæppet og dine strikkepinde frem. Du kommer nok til at sidde her længe.
Mangler du en strikkeopskrift? Hos Garnius har vi et stort udvalg af strikkeopskrifter til damer. Blandt de mange opskrifter, finder du blandt andet:
- Sweatre
- Veste
- Tøfler
- Sokker
- Tørklæder
- Huer
- Kjoler
Er du i tvivl om, hvilket strikkeprojekt du skal give dig i kast med? Læn dig tilbage med en god kop kaffe eller te, og gå på opdagelse i vores store udvalg af strikkeopskrifter.
Vi har strikkeopskrifter til både nybegyndere og erfarne strikkere
Her på siden finder du strikkeopskrifter til både begyndere og øvede strikkere. Hvis du er helt ny i den store vide strikke-verden, så kan vi anbefale dig at starte med et simpelt projekt, som for eksempel en karklud, grydelapper eller andet fra vores interiør-kategori. Et par strømper er også tit et godt begynderprojekt, fordi de er forholdsvist hurtige at lave.
Vil du gerne strikke en sweater, men synes du, at mønsterstrik ser lidt for teknisk og besværligt ud? Garnius har et bredt udvalg af sweatre, som strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger i bærestrykket. Her bliver kroppen og ærmerne strikket i glatstrik, hvilket for mange er mere overkommeligt end mønsterstrik som snoninger, bobler eller en masse farveskift.
Hvad end du leder efter simple opskrifter eller opskrifter i smukke mønstre og farveskift, så kan du finde det hele hos Garnius. Så klik dig rundt her på siden, og vælg de helt rette opskrifter for dig.
Vælg det rette strikketilbehør til dine opskrifter
Mangler du nye strikkepinde, knapper til din cardigan eller en maskeholder til at holde styr på maskerne til dit ærme? Hos Garnius kan du finde et stort udvalg af tilbehør til både strik og hækling. Se blandt andet vores udvalg af knapper, nåle og rundpinde her.
Er du i tvivl om, hvilke strikkepinde, du bør vælge? Når du skal købe strikkepinde, er der flere ting, du skal overveje. Især er det relevant at tænke på følgende specifikationer:
- Typen: Er det rundpinde, strømpepinde eller en hel tredje type strikkepind, du har brug for? En rundpind består af to strikkepinde, som er koblet sammen med en nylonsnor. Denne type er tiltænkt rundstik, men kan også sagtens bruges, når du strikker frem og tilbage. Strømpepinde bruges ofte i sæt af fire eller fem pinde, og som navnet antyder, er pindene velegnede til at strikke strømper. Strømpepindene er dog også rigtig gode til at strikke ærmer, huer og andre små projekter.
- Størrelse: Når du skal vælge størrelsen på dine strikkepinde, spilder både længden og diameteren ind. Tykkelsen har indflydelse på det færdige resultat - både i forhold til størrelsen men også udseendet på dit arbejde. Længden handler omvendt mere om, hvad der er rarest for dig. Ofte har du brug for eksempel brug for en længere rundpind, hvis du strikker på et stort projekt. Når du køber en opskrift hos os, står der beskrevet, hvilken størrelse strikkepind, der er anbefalet.
- Materiale: Skal dine pinde være lavet af bambus, messing, aluminium eller træ? En strikkepind kan være lavet i mange forskellige slags materialer, og hvilke pinde, du skal vælge, handler selvfølgelig meget om dine præferencer. Hvis du er begynder, er det ofte nemmest at vælge et materiale, som ikke er alt for glat. Er dine pinde meget glatte, kan du nemlig nemt komme til at tabe dine masker. Bambus eller træ er derfor et populært valg for mange begyndere.
Bestil strikkeopskrifter og garn hos Garnius
Er strikkekurven tom, eller trænger du bare til et nyt projekt at kaste dig over? Hos Garnius kan du købe strikkeopskrifter, garn, tilbehør og meget mere. Har på siden finder du forskellige strikkekits, hvor garnet til den specifikke opskrift følger med. Er det en cardigan, sweater eller andet tøj, du skal strikke, så skal du blot klikke på din ønskede størrelse. Herfra beregnes antallet af garnnøgler helt automatik. På den måde kan du være sikker på, at garnet ikke løber op, før du er færdig med dit projekt.
Vil du gerne have en anden farve end den, der som standard tilbydes i opskriften? Du kan naturligvis vælge mellem lige præcis dén farve, du ønsker. Klik blot på ‘vælg farve’, og find netop den nuance, du drømmer om. Har kan du vælge alt fra sort, lys beige, denimblå eller en frisk gul eller lyserød. Vi har et hav af farvevalg fra blandt andet Drops og Viking Garn. Så se nærmere på vores garnudvalg, og klik dine yndlingsfarver i kurven.