Sværhedsgrad: ★★★ (3 ud af 5)
Fremgangsmåde: Strikkes nedenfra og op, kun ret og vrang. Arbejdet strikkes både rundt og frem og tilbage. Aflukning til ærmegab og hals.
Pinde: Rundpind 6 mm (kort og lang), rundpind 7 mm (lang)
Strikkefasthed: 14 masker glatstrik med 2 tråde på pind 7 mm = 10 cm
Indeholder: Opskrift og garnforbrug til den valgte størrelse.
JOHANNA er en smuk, blød trøje, cropped og med god vidde. Trøjen strikkes med to tråde/farver ad gangen på tykke pinde i en blød og dejlig garnkombination af babymerinould og mohair, der supplerer hinanden perfekt. Merinoulden gør arbejdet blødt, og mohairen giver tekstur, stabilitet og struktur. Sammensætningen af farverne i de to kvaliteter giver en spændende finish. Detaljer som slids i siden, et enkelt hulmønster og perlestrik gør trøjen sjov at strikke, uden at den bliver for svær. Arbejdet strikkes både rundt og frem og tilbage, og mønsteret indebærer lidt tællearbejde. Modellen på billedet er iført en størrelse M.